For enden af fløjen findes et atelier med skøn udsigt mod Alperne. Den kreative proces kan her understøttes at et pianette og en hvilebriks. Et praktisk ophængningssystem giver nem mulighed for placering af udkast og forstudier på væggene.
Rummet er stort nok til også at kunne bruges som foredragssal, udstillingslokale, til scenekunst eller til fester. Yderligere findes der et mindre, stille rum for meditative formål, hvis man ikke hellere vil bruge dette isolerede rum til eksperimenterende musik eller projektionsformål.
I Slottets laveste niveau findes indgange til flere caves (kældre). De mindste anvendes til opbevaring (senere måske også af vin?), mens to større er velegnede til diverse kreative aktiviteter. Her er blevet skabt skulpturer og afholdt små intim- udstillinger.
Måske er en af disse caves også det faste tilholdssted for Slottets eget lille spøgelse?!
Gennem århundreder har større landejendomme i Provence haft en særskilt – og meget særpræget – bygning, et pigeonnier, der gav husly til ejendommens bestand af duer. Således også her. I en 8 meter tårnlignende bygning er indsat over hundrede skønne, keramiske krukker, hvori duerne har haft deres rede.
Endelig er der en stor garagebygning, som kan bruges til meget andet end til biler.